Hvad betyder tallene på hospitalsmonitoren?

Skærmen ovenfor er en simuleret monitor, men opbygningen er den samme som på de fleste sengeafsnit og i de fleste ambulancer: kurverne til venstre, tallet til hver kurve til højre og manchettrykket nederst. Mange monitorer, også denne, giver hver parameter sin egen farve, som bruges til både kurven og tallet. De præcise farver varierer fra producent til producent, så lær dem på den monitor, du faktisk arbejder med.

HR: hjertefrekvens

Slag pr. minut, talt ud fra EKG'et. En voksen i hvile ligger som regel mellem 60 og 100. Tallet bliver aldrig bedre end EKG-signalet bag det. En løs elektrode, kulderystelser eller en patient, der børster tænder, kan få monitoren til at tælle støj som hjerteslag. Mange monitorer tæller også pulsen fra fingerclipsen. Passer de to ikke sammen, for eksempel ved atrieflimren, hvor nogle slag er for svage til at nå ud i fingeren, er forskellen i sig selv et fund.

SpO2: iltmætning

Andelen af hæmoglobin i arterieblodet, der bærer ilt, målt med lys gennem en finger eller en øreflip. Raske voksne ligger normalt på 95 til 100 procent. Nogle patienter med kronisk lungesygdom holdes bevidst lavere, ofte 88 til 92 procent, efter lægens ordination. Kig på pleth-kurven ved siden af, før du stoler på tallet. En ren og regelmæssig pulsbølge betyder, at sensoren ser et reelt blodflow. Er den flad eller hakket, skyldes det oftest kolde hænder, dårligt kredsløb eller en sensor, der er gledet, og så siger tallet ikke meget. Læs mere på SpO2-siden.

ABP: arteriekanylen

Vises kun, når patienten har et arteriekateter, som regel i håndleddet. Den viser systolisk og diastolisk tryk i mmHg, slag for slag, og middelarterietrykket (MAP) i parentes. Omkring 120/80 er en typisk hvileværdi. På intensivafsnit sigter man ofte efter en MAP på mindst omkring 65 hos kritisk syge, fordi organerne begynder at mangle blod under det. Kurven tæller også: et lille hak på vej ned, den dikrote incisur, tyder på en pålidelig måling.

NBP: manchettrykket

Non-invasivt blodtryk fra en manchet, der pustes op. I modsætning til arteriekanylen måler den ikke hele tiden. Det er en enkelt måling, taget når nogen trykker start, eller når det automatiske interval kommer, og den bliver stående til den næste. Tjek derfor, hvor gammel den er. Et tryk fra for en halv time siden siger ikke meget om patienten foran dig. Hvorfor manchetten og arteriekanylen kan vise forskelligt, forklarer vi i NBP eller ABP.

RR: respirationsfrekvens

Vejrtrækninger pr. minut, typisk 12 til 20 hos en voksen i hvile. Monitoren finder den enten ud fra små ændringer i brystkassens elektriske modstand, via EKG-ledningerne, eller ud fra CO2-kurven. Brystkassemetoden bliver let snydt af bevægelse og tale, så hvis tallet ser mærkeligt ud, så tæl selv vejrtrækningerne i 30 sekunder.

EtCO2: kuldioxid i slutningen af hver udånding

CO2-niveauet helt til sidst i hver udånding. I Danmark vises det oftest i kPa, og normalt er omkring 4,5 til 6 kPa (cirka 35 til 45 mmHg). Det afspejler vejrtrækningen, men også kredsløbet, fordi CO2 skal fragtes til lungerne, før det kan åndes ud. Derfor tages et pludseligt fald alvorligt, og en tydelig stigning under genoplivning kan være det første tegn på, at hjertet er gået i gang igen. Kurvens form siger lige så meget som tallet, se siden om kapnografi.

De tre tal, de fleste mener

Når pårørende spørger til "de tre tal", mener de som regel puls, iltmætning og blodtryk. De overvåges på næsten alle patienter. Respirationsfrekvens og EtCO2 kommer til, når vejrtrækningen giver bekymring, og arteriekanylen hører mest til på intensiv og på operationsgangen.

Hvorfor et tal kan være forkert

• En sensor har flyttet sig eller mistet kontakten: en EKG-elektrode, fingerclipsen eller manchetten.
• Patienten bevæger sig, fryser eller taler.
• Kolde hænder eller dårligt kredsløb, som gør SpO2 upålidelig.
• En gammel måling, hvilket ofte sker med manchetten.
• En uregelmæssig rytme, der kan forvirre både pulstællingen og manchetten.

En alarm er ikke en diagnose. Personalet kigger først på patienten, så på kurven og først derefter på tallet. Sidder du hos en pårørende, og noget bipper, så spørg sygeplejersken.

Lær at læse dem

Tallene sidder bedst fast, når man ser dem ændre sig. Med en gratis simulator som denne indstiller instruktøren værdierne på en telefon, og monitoren på en tablet følger med. Så kan den studerende se iltmætningen falde, pleth-kurven blive flad eller EtCO2 falde og sige, hvad der mon sker. Vil du gennemgå hele skærmen trin for trin, så læs sådan læser du en patientmonitor.