NBP eller ABP: hvad er forskellen?

NBP: manchetten

NBP står for non-invasivt blodtryk og skrives også NIBP. Monitoren puster manchetten op, til blodgennemstrømningen i arterien stopper, lukker så luften langsomt ud og mærker de små trykudsving i manchetten, når blodet begynder at løbe igen. Sådan virker de fleste moderne monitorer, med en metode, der hedder oscillometri. Udsvingene er størst omkring middelarterietrykket, så det er MAP, manchetten måler mest direkte. Systolisk og diastolisk regner monitorens algoritme derefter ud.

• Intermitterende: én værdi pr. måling, enten når nogen trykker, eller med et automatisk interval.
• Hver måling tager et stykke tid, og værdien bliver stående til den næste.
• Enkelt og risikofrit, så det bruges på næsten alle patienter.
• Mindre pålideligt ved uregelmæssig rytme, kulderystelser, bevægelse, meget lavt tryk eller forkert manchetstørrelse.

ABP: arteriekanylen

ABP, arterielt blodtryk, kaldes ofte IBP for invasivt blodtryk. Det måles gennem et kateter i en arterie, som regel arteria radialis i håndleddet. Kateteret er forbundet via væskefyldte slanger til en tryktransducer, der omsætter trykket til et elektrisk signal. Resultatet er en kurve og en ny værdi for hvert eneste hjerteslag.

• Kontinuerligt: et blodtryksfald ses i samme øjeblik, det sker.
• Viser arteriekurven, som i sig selv giver information.
• Gør det muligt at tage blodprøver uden nye stik.
• Invasivt, så det bruges mest på intensiv, på operationsstuen og hos meget ustabile patienter.
• Kræver pasning: transduceren skal nulstilles og holdes i hjertehøjde, ellers er hver eneste værdi forkert.

Hvorfor tallene er forskellige

Et par mmHg forskel er normalt. Metoderne er forskellige, manchetten sidder på overarmen, mens kateteret som regel sidder i håndleddet, og trykbølgen ændrer faktisk form på vejen ud gennem arterierne. Det systoliske tryk i håndleddet er ofte lidt højere end tættere på hjertet, mens MAP er nogenlunde det samme hele vejen. Derfor sammenligner mange MAP mellem de to frem for det systoliske.

Større forskelle har som regel en teknisk årsag:

• Transduceren sidder i forkert højde. For lavt giver for høje værdier, for højt giver for lave.
• Arteriekanylen er overdæmpet af en luftboble, en koagel eller en slange med knæk. Kurven ser blød og afrundet ud, det systoliske bliver for lavt og det diastoliske for højt.
• Omvendt giver et underdæmpet system en spids kurve, der overvurderer det systoliske.
• Manchetten har forkert størrelse. For lille måler for højt, for stor for lavt.
• En uregelmæssig rytme som atrieflimren, som manchetten har svært ved.

Hvilken skal man stole på

Ser arteriekurven rigtig ud, med en stejl stigning og en tydelig dikrot incisur, og er transduceren nulstillet og i rette højde, er arteriekanylen som regel det bedste mål for trykket lige nu. Ser kurven dæmpet eller underlig ud, så tjek systemet først og sammenlign med en manchetmåling. Hvis de to ikke passer, og intet teknisk forklarer det, så se på patienten.

Sådan gør simulatoren

I denne simulator styrer én og samme skyder på styreenheden trykket for begge, derfor hedder den ABP (NBP). Arteriekanylen opdateres hele tiden med en realistisk kurve og MAP, mens manchetværdien kun ændrer sig, når der tages en måling, når nogen trykker, eller med det valgte interval. Manchetten tager omkring fjorten sekunder, og ved en pulsløs rytme mislykkes den i stedet for at give et tal. Så lærer den studerende den forskel, der betyder mest i praksis: manchetten viser, hvordan trykket var, arteriekanylen, hvordan det er. Flere detaljer står på siden om arterietryk og siden om manchetten.