En EKG-simulator, der modellerer elektriciteten, ikke kun formen
Patientsimulatoren tegner 22 hjerterytmer ud fra ægte tidssammenhænge mellem P-tak, QRS og T-tak, så et rytmeskift opfører sig, som et rigtigt hjertes ledningssystem gør, ikke som en udskiftet gif.
Toogtyve rytmer, og ingen af dem er den samme skabelon sat ned i fart
De fleste billige monitorsimulatorer giver dig en håndfuld EKG-former og strækker eller presser den samme kurve sammen for at ramme den puls, du indstiller. Patientsimulatorens rytmekatalog spænder fra normal sinusrytme over ST-forandringer, hyperkaliæmi, SVT, atrieflimren og -flagren, nodal erstatningsrytme, alle større AV-blokke, pacede rytmer, ventrikeltakykardi med puls, pulsløs VT, ventrikelflimmer, asystoli og PEA. Hver af dem er sin egen model af, hvordan hjertets elektriske system rent faktisk opfører sig, ikke en omlakeret kopi af den foregående.
En nodal rytme, der rent faktisk ligner en nodal rytme
En langsom nodal erstatningsrytme er nem at simulere forkert. Sænker man bare pulsen på en sinusskabelon, får man en sinusbradykardi med omveje, hvilket ikke lærer nogen at kende forskel. Patientsimulatorens nodale rytme fjerner den foranstående P-tak helt og tilføjer en lille, ægte inverteret P-tak lige efter QRS, den retrograde ledning en rigtig nodal rytme giver. Netop den detalje er det, en elev skal lære at genkende.
AV-blokke, der blokerer uafhængigt, slag for slag
Første grads blok, Mobitz I (Wenckebach), Mobitz II og total blok modelleres som separate P-tak- og QRS-hændelsesrækker frem for ét gentaget mønster. Ved Wenckebach forlænges PR-intervallet reelt fra slag til slag, indtil et QRS falder væk, ligesom på en rigtig strimmel. Mobitz II holder en fast 2:1-overledning. Total blok lader en P-taksrytme og en QRS-rytme køre helt uafhængigt af hinanden, hvilket er selve pointen med tredjegrads blok og det sværeste for en forenklet simulator at gøre troværdigt. Hvordan den modellering bliver en genkendelsesrefleks i stedet for en enkeltstående forklaring, er temaet i træn AV-blok-genkendelse, til det sidder automatisk.
Skærmen giver aldrig facit
Patientsimulatorens skærm skriver aldrig rytmens navn nogen steder, ligesom en rigtig monitor ikke stiller diagnosen for dig. Eleven skal læse selve kurven: frekvens, regelmæssighed, forhold til P-takken, QRS-bredde. Det er netop den færdighed, EKG-træning skal opbygge, og den forsvinder, i samme øjeblik en simulator skriver svaret op.
Hjertestop-rytmer alarmerer på grund af, hvad de er, ikke bare et tal
Asystoli og ventrikelflimmer udløser alarmen direkte fra selve rytmen, ikke kun via en tærskel på pulstallet. Det betyder noget, fordi en tavs fladlinje bag et pulsreguleringshjul, der tilfældigvis står på et normalt udseende tal, er en realistisk måde for en simulator at fejle lydløst på. Patientsimulatorens hjertestop-rytmer alarmerer, uanset hvad noget andet reguleringshjul står på. Det er netop den blinde vinkel, der gør PEA så let at overse og så svær at undervise i.
Forveksler du atrieflimren og atrieflagren? Atrieflimren eller atrieflagren på EKG viser dem side om side på EKG-papir.
Ofte stillede spørgsmål
Hvilke rytmer er med?
Sinusrytme, sinusbradykardi og sinustakykardi; bredt QRS (VGB/HGB), ST-elevation, ST-depression og hyperkaliæmi; SVT, atrieflimren, atrieflagren, VT med puls og nodal erstatningsrytme; AV-blok grad 1, Mobitz type 1, Mobitz type 2 med 2:1 og AV-blok grad 3; pacingspikes uden capture og pacet rytme med capture; asystoli, PEA, pulsløs VT og ventrikelflimren. 22 i alt.
Viser monitoren rytmens navn?
Nej. Det står kun på styreenheden. Den studerende skal aflæse kurven, præcis som på en rigtig monitor.
Kan jeg ændre pulsen inden for en rytme?
Ja. Træk HR-skyderen på styreenheden og tryk på »Send til monitor«, så glider pulsen derhen over et par sekunder. Vælger du en ny rytme, slår den igennem med det samme, med en puls der er typisk for rytmen.
Senest opdateret