Det dikrote indhak: hvad det lille hak i arteriekurven betyder

Hvad det dikrote indhak er

Det dikrote indhak, også kaldet incisuren, er det lille dyk på den faldende del af arterietrykskurven. Alt før hakket er systole, hvor venstre ventrikel pumper blod ud. Alt efter er diastole: klappen er lukket, og trykket i arterierne falder langsomt, mens blodet løber ud i vævet.

Hvorfor det opstår

Når ventriklen holder op med at pumpe, er trykket i aorta et øjeblik højere end i ventriklen. Lidt blod begynder at løbe tilbage mod hjertet og smækker aortaklappen i. Den korte tilbagestrømning og rekylen fra den lukkede klap ses som et dyk efterfulgt af en lille pukkel.

Ude i arteria radialis, hvor de fleste arteriekanyler sidder, ser kurven anderledes ud end i aorta. Den systoliske top bliver højere og smallere, og trykbølger, der kastes tilbage fra mindre arterier, former resten af slaget. Hakket ligger derfor lidt senere, lavere og mindre skarpt end tæt på hjertet.

Hvad placering og form fortæller

• Højt på nedadgående del: ses ofte ved høj karmodstand, når arterierne er sammentrukne.
• Lavt på nedadgående del: ses ofte ved lav modstand, for eksempel ved sepsis eller efter karudvidende medicin.
• Udvisket eller væk: oftest teknisk. En luftboble, en koagel, en knækket slange eller en løs forbindelse dæmper signalet. Kurven bliver rund, systolisk aflæses for lavt og diastolisk for højt. Meget lavt tryk, meget høj puls og aortainsufficiens kan også viske det ud.
• Overdrevet, med ekstra svingninger: et underdæmpet system, der ringer. Det systoliske tal bliver så for højt.

Tjek målingen med en skylletest

En hurtig måde at skelne et patientproblem fra et måleproblem er hurtigskylletesten, også kaldet firkantbølgetesten. Træk i skylleanordningen og slip. Et velfungerende system viser en firkantbølge, så en eller to hurtige svingninger og derefter den normale kurve med sit hak. Mange svingninger betyder underdæmpning. En langsom tilbagevenden uden svingning betyder overdæmpning, og så siger det manglende hak mere om slangen end om patienten. Hvorfor manchet og arteriekanyle sjældent viser det samme tal, står i NBP eller ABP.

Et hak i plethkurven også

Pulsoximeterets plethkurve har ofte sit eget hak. Det skyldes de samme hændelser, men er blødere, og det er noget af det første, der forsvinder, når patienten bliver perifert sammentrukket eller får kolde fingre. En plethkurve, der mister sit hak og flader ud, er et perfusionsvarsel, man skal tage alvorligt, også selvom iltmætningen stadig ser fin ud. Siden om SpO2 viser, hvordan det ser ud.

Sådan tegner simulatoren det

Arteriekurven i denne simulator er ikke et fast billede. Den bygges af en fremadrettet systolisk bølge og en reflekteret bølge, og hakket opstår i mellemrummet mellem dem, med et smalt ekstra dyk, når klappen lukker. Når pulsen stiger, bliver diastolen kortere, og hakket flytter sig med. Ved pulsløse rytmer bliver kurven flad. Detaljerne står på siden om arterielt tryk.